Endelig Nytår!

Så blev den jul skudt afsted, og ved Gud den var god. Dejlige mennesker og dejlig mad. Hygge med hygge på, og jeg nåede næsten at blive helt rask, så alt var såre godt. Sådan da. For under al hyggen og al glæden lurede også det der lille bitte stik af sorg, over at jeg intet kan gøre for at rette op på den åbenlyse fejl, det er at min lille familie er brudt op og delt i to. Øv.
MEN! Nu kommer nytåret! Aldrig har jeg glædet mig til et nytår, men jeg har store forventninger til 2012. Det kan gudhjælpemig kun gå fremad! Jeg glæder mig til at se hvad de nye måneder kan bringe, og jeg tror på at udsigten er bedre der end herfra 2011. KOM AN 2012 I'll beat the hell out of you!

Jeg slutter 2011 af med at holde en lillebitte fest for 3 af Kaisas nærmeste, og planen er at det skal være lækkert mad og vin og nytårsagtigt! Maden er vigtig, for det er også begyndelsen på et nyt år med madlavning hver dag. Hver-fucking-dag, blev der sagt! Englen skal jo have føde og det nytter simpelthen ikke at hun kun ser sin mor spise ostemadder og havregryn. Så nu skal jeg finde på 365 retter... eller 300 - vi spiser jo også ude nogle gange... 250 - Der er vel også nogle af dem der kan gå igen... 125 - hvis jeg laver dobbeltportion og fryser ned. 100 - jeg kan da lave lidt i forvejen.. Nå ja det skal da nok gå!

Skidtmas med ynkeligt på

Ååååååhhhh.... Jeg har været et ynkeligt lille væsen siden i aftes kl 19.30, hvor den første maverumlen og kvalme advarede om en meget lang og hård nat. Og for at det ikke skal være løgn (og det skal det gudhjælpemig ikke), vågnede englebarnet første gang kl 01.05 med en kaskade af opkast ud i hele sengen. My goodness!
Godt man tog tidligt hjem på juleferie, og nu kan overlade Englen til mormor og morfar, mens undertegnede ligger på sofaen og stønner. Jeg er en firmbeliever af stønneterapi. (ikke den frække... Den hjælper på så meget andet, men det er jo et helt andet blogindlæg)
Stønneterapi går ud på at sygdom, hjertekvaler, overspisning, hjerneoverophedning og selv begyndende stress kan afhjælpes, eller i hvert fald mildnes, ved at ligge i fosterstilling og stønne rytmisk ud i rummet. Det skal helst lyde, så ynkeligt som muligt, så virker det bedst.
Det var et lille råd givet videre, og nu vil jeg tilbage til stønneriet, for jeg er slet ikke færdig.

(Englen vælger en helt anden strategi. Hun griner og pludrer helt frem til opkast, og lige efter stiller hun op med et stort grin igen. - Nå, så kan man jo selv vurdere, hvem der er den sejeste syge)

Englebarnet har fået ny sut. Brun. Det er fandeme ikke gennemtænkt. Den er jo umulig at finde om natten!

Julehjælp, min bare...

Jeg har fået ordnet alle julegaverne. Og jeg er ret glad for dem. Jeg tror de alle vil blive vel modtaget. Det er så dejligt at give gaver. Nej, det siger jeg ikke for at fremstå som englen på jord, men fordi jeg virkelig godt kan lide det. Jeg elsker at gå og tænke over, hvad der skal gives, og hvor glad vedkommende bliver. Den der reklame som kører for tiden (ja, jeg ser virkelig meget tv, og det skal også stoppe nu) for Inspiration, tror jeg, med en pige der bare ÆÆÆlsker at give gaver. Det er mig.

Jeg bliver så også nødt til at komme med et surt opstød. For hvad fanden sker der for at ingen butikker pakker gaver ind mere?? én eneste lille Matas gave er blevet pakket ind, resten har jeg enten helt flabet fået indpakningen med ved siden af(??!) Eller som en dårlig Magasin-joke, efter at have brugt tre kvarter på at vente på elevator og kører op og køre ned, før jeg endelig havnede på den rette etage, fik at vide at "gaveindpakningen foregår ved et andet bord "så skal du ned igen, og helt hen til højre for....blabla" WTF? Nej, lille du. Der står julehjælp på dit skilt, og der ligger et barn med alt for meget tøj på i min kurv, så du skal pakke ind skal du. (altså gaverne ikke barnet) Basta. Nå, men så gør jeg det da bare selv så. Derhjemme.

Og det er jo alt sammen meget godt, taget i betragtning at jeg egentlig også godt kan lide at pakke ind og lave sløjfer og skrive små kort. MEN med baby og given the fact at K fik alt gavepapiret ved skilsmissen (tilgengæld fik jeg tv'et) gør det hele meget mere besværligt.
Det korte af det lange er bare, at jeg godt kunne bruge at julehjælpen rent faktisk hjalp. Mig.

Selvbyg vol.2

Jeg ved ikke rigtig.. der skete et eller andet mystisk med min telefon? nå, men den slettede "før billedet". Men hermed et billede at mit hjemmelavede gulvtæppe. Endelig!

Lonely friday

Argh altså! Jeg føler mig sgu lidt ensom her fredag aften lidt over min sengetid. Hva faen er nu det for noget.. det var jo ikke meningen, at jeg skulle flytte til kbh og sidde her i stolen og klynke over mit miserable liv. Jeg skulle jo være out and about! For helvede..
Jeg prøver virkelig at være alt muligt og se lyst på det hele. Fake it till you make it, og det virker faktisk langt hen ad vejen.
Men for fucksake jeg er også bare så helvedes kede af det!

Så skal der ryddes op... når kaffen er drukket.

Nu sover baby.
Og her sidder jeg og ser gamle tv-serier fra 90erne. Jeg elsker de tv serier, hvor alle problemer løses med en god dyb snak, hvor begge parter får sagt præcis hvad de føler, og alle ender med at sige undskyld og tro på fremtiden lige inden titelmelodien spilles i langsom gengivelse. Mine problemer går bare ikke væk med en titelmelodi, og jeg glemmer at bruge min tid på at rydde op, og gøre rent, og købe julegaver, og vaske tøj, og søge job. Ja, jeg kan god se det. Det er nok lige der, hunden ligger begravet. Jeg vil meget hellere sidde med en kop kaffe og en ostemad og flygte fra det hele ind i nogle fiktive menneskers fjollede liv, end at tage fat om roden på mit eget.
Jeg vil ændre det. Nu. Jeg øver mig allerede i at rydde ting væk, når jeg har brugt dem, og vaske op med det samme. (Det i sig selv er jo en joke. Skal man øve sig i det?? Ja, jeg skal.) Jeg vil virkelig gerne have sådan et hjem, hvor man kan få uventet besøg uden at frygte, at der ligger et par trusser og griner et sted. Jeg vil også have et hjem, hvor folk kan komme forbi og forvente at blive inviteret til at spise med. Til et rigtigt måltid. Ikke rugbrødsmadder. Eller risengrød, som er det vildeste, jeg kan svinge mig op til for tiden (Jeg har vel nævnt, hvor glad jeg er for denne årstid)

For at gøre det nemmere for mig at holde orden, vil jeg smide ting ud. Jeg gemmer på en masse rod, som jeg flytter med mig rundt omkring, og det fylder op alle mulige steder, så der ikke er plads til alt det der faktisk er vigtigt. Men er der noget der er det?

nytårsforsæt

Jeg synes det hele sejler lidt for tiden. jeg bruger al min tid på at få nogle gode vaner i hverdagen sammen med Englen. Sådan at vi kan få hverdagen til at hænge sammen. Men det er sgu lige til øllet, synes jeg. oprydning og madlavning til mig selv bliver hængende som en "i morgen bliver det bedre", og det er jo lidt opgivende, når nu det har været en af mine nytårsforsætter de sidste mange år. - At blive bedre til at lave mad. Blive bedre til at holde orden. Blive bedre til at komme til tiden. Og tro mig, jeg er faktisk også blevet bedre siden første gang, jeg havde det på listen over de ting, jeg ville tage mig sammen i i det nye år. Men det er jo ikke helt godt nok. Og slet ikke nu, hvor jeg jo skal være den voksne overfor Englen, og lære hende gode vaner.

Jeg må blive bedre. Men måske må jeg først finde ud af, hvorfor jeg er så dårlig til at rydde op og lave mad og komme til tiden... Hvad er det, jeg prioriterer først, fremfor de opgaver jeg virkelig gerne vil være god til? Det er jo nemt at sige, at jeg er sammen med min datter og mine venner - men de mennesker der har et ryddeligt hjem og spiser aftensmad hver aften og kommer til tiden, er jo også sammen med deres børn og venner. Det er vel ikke en uløselig opgave. Men hvordan gør man? Jeg tror det er noget der ligger i min identitet. At jeg i så mange år har været hende der aldrig kom til tiden, var langsom, og sagtens kunne leve af ostemadder morgen middag og aften. "hahaha hos Karen kan alting blive væk!"
Boheme er bare ikke cool mere.

hængeparti...

JaJA! Jeg ved det godt! Jeg HAR lavet mit tæppe. Og jeg HAR også taget billeder, men jeg ved bare ikke hvor min ledning til telefonen er, så jeg kan ikke lige lægge billederne herind, før jeg har fået åbnet flyttekassen med ledninger... og jeg håber også det er den samme kasse, hvor der ligger fjernbetjening til musik, for sådan en mangler jeg også..

-men jeg sagde jo, at I ikke skulle holde vejret.

Gør-det-selv!

Jeg har kastet mig ud i et gør det selv projekt. Jeg vil bygge mit eget gulvtæppe... Jaja det lyder måske lidt mærkeligt, men nu har jeg været ude at købe alle remedierne, og så skal jeg bare i gang. Jeg tager lige nogle "før" billeder, og håber på at der om lidt kommer nogle "efter" billeder også. - Ja, den opmærksomme læser vil jo nok opråbe, at jeg før har kastet mig ud i et før/efter projekt, der omhandlede noget med en amagerhylde... og den er ikke opgivet... den er bare lige pt strandet hjemme hos mine forældre, hvor den kun er halvt færdig. Men måske dukker den op igen, helt spritny og lækker.
Det er meget typisk mig, at kaste mig ud i projekter på den måde. Jeg har en gang taget en test, der viste at jeg var en "starter" og ikke en "afslutter". hmm, I see your point. Men nu skal I se mig afslutte! Hold vejret. Der kommer billeder lige om lidt.


(Ej, lad være med at holde vejret -jeg er jo ikke ligefrem kendt for at ride den dag jeg sadler)

Jeg er på!

Jeg er på! På nettet. I min nye lejlighed. Sådan. Det er altid en succesoplevelse, når jeg får noget til at virke. om det er internet, skrue en pære i en lampe eller en persillehakker der skal samles, er ikke så afgørende for følelsen af sejr. Den virkede ikke før, men så trådte jeg til, og nu virker den! Den slags små succeser må man godt sole sig i.

Jeg er efterhånden ved at være kommet godt på plads i min nye firkant. Jeg nyder at være alene hjemme, og selvom jeg stadig har stunder hvor jeg ligger i fosterstilling og hulker ned i puden, fordi verden ikke ser ud som jeg havde drømt om, så er jeg generelt optimistisk og glad for mit nye liv. Julen står jo for faen lige uden for døren! Jeg ÆÆlsker julen og al dens væsen. Sidste år havde jeg så travt, at jeg svor at jeg ville holde hele december fri til at gå juleamok i år. Og det gør jeg så. Holder fri og går amok. Jeg vil invitere til juleklip og marcipan, og synge julesange dagen lang for Kaisa, så hun tilsidst nynner med i søvne. Det skal blive så godt! Og julegaverne skal købes i god tid og med omhu, og jeg glæder mig allerede til at udvælge dem. Julestemningen har sat sig!

HoHoHo