en tur i solen!

Jeg vågnede i morges og var sådan lidt små sløj. Ikke ligge-i-sengen-og-klynke dårlig, men sådan på den måde som Chris McDonald vil sige " Det skal arbejdes væk, Karen" Så det må jeg jo adlyde.
Jo jo nu er hverdagen i gang. Og det betyder også at alle de ting som jeg planlagde at jeg ville tage fat på nu "i det nye år" skal aktiveres.
Derfor pakkede jeg i morges (argh ok kl 11.. ca) baby, barnevogn, telefon og høretelefoner, tog løbe skoene på og vinkede farvel til K, med et "jeg smutter ud i det grønne og er væk i laaang tid!"
Ah hvor dejligt. ud i det grønne. Når jeg lige har forceret ca 500 meter helvedslandevej med med biler, der kører dødskørsel direkte mod min barnevogn, indeholdende den skønneste skabning med blå øjne, så er jeg overladt til den smukkeste naturvandring med udsigt ud over evigheden. Det er en legeplads for tanker og tomhed og jeg suger det hele helt ned i bunden af lungerne. love it.
Og her gik jeg så i morges og følte mig super sund og sporty, sådan at pakke baby på perfekt tidspunkt mellem lort og lur for at få os en fælles omgang frisk luft og motion. Jeg kunne nærmest mærke hvordan kiloene raslede af, lårene blev simpelthen mindre der på skovstien! Jeg sværger. Nøj hvor følte jeg mig som overskudsmoren i skysovs.
det måtte fejres på vej hjem. Så ud over at klare dagens indkøb i byen, der liger 3 km væk, puttede jeg også lige lidt lækkert i kurven. sådan til at fejre med, når jeg kom hjem, forstås.

Ej men! Jeg kan jo på ingen måde have en plade chokolade og en soda liggende i underkurven på barnevognen hele vejen hjem uden at smage lidt på den. og inden jeg får set mig om har jeg spist en hel Rittersport og en halv liter soda.
Øv. Jeg tror mine lår har nogenlunde samme størrelse, som da jeg gik hjemmefra i morges. Og nu ligger jeg igen på sofaen og er lidt skidtmads.
Lesson learned: Gå ikke tur ind mod byen på tom mave. Gå da til højre ved jernbaneoverskæringen ind mod skoven!