søndag den 24. juli 2011

mere leverpostej på nettet!

Uh jeg har lige haft en af de der inspirerende samtaler med en veninde, der gør at jeg føler mig lidt mere mig en ellers. Jeg bliver bekræftet i at jeg er som jeg er og det er godt. Rigtig godt.

Jeg lovede jo billeder af mine loppefund i tirsdags. Men nu er jeg kommet i tvivl. Jeg ved ikke rigtig om denne blog er en blog med billeder på? Og det bringer mig videre til mit evige spørgsmål; hvad er denne blog egentlig for en blog? Mest dagbog. Og lidt skriblerier. Skulle man fylde noget mode på? boligindretning? (Det sidste mest for at få nogle prøver fra nogle, der vil have at jeg skriver om dem) Jeg kunne helt bestemt fylde nogle artikler på. Så andre kan se at det kan jeg (også) skrive. Men men men det vigtigste er dog, at jeg finder ud af, hvordan dette blogliv virker. og til det har jeg hentet hjælp fra Julia Lahme, som har lavet sådan en fin guide til bloglife (for kvinder??) Nu har jeg ikke læst hele guiden igennem endnu, men jeg regner med at hun (og sikkert en masse andre) skal inspirere mig til at få styr på det her blog-halløj, for det er dælme lige noget for mig! Jeg vil leve af at sidde her og blogge! - Derfor slår jeg et slag for mere leverpostej på nettet, for det kan jeg nemlig levere!

Og jo. Min eneste bekymring omkring billeder på denne blog, udspringer af at jeg ikke ved hvordan man lægger billeder ind. øv. så er det afsløret; jeg er total tumpe til alt med knapper. incl. computeren. og dermed nettet. og dermed bloggen. min egen blog. fuck.
Jeg finder ud af det. Lige nu!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar